Indvielse af OSG Lokalpark

I fredags fik lokalrådet indviet OSG Lokalpark, som vores nye trænings- og aktivitetsområde er blevet døbt. Ca. 70 personer havde fundet vej til området, som ligger bag klubhuset på Ørbækvej 5B.

Der var blevet arbejdet hårdt lige op til indvielsen, og bl.a. havde Frank Birk haft travlt med at plante træer og buske, som er sponsoreret af Buddes Planteskole.

Folk blev bl.a. budt på taler af borgmester Morten Andersen og Søren Andkjær fra lokalrådet fra en nydelig talerstol og demonstration af nogle af træningsmulighederne ved Idrætsinstruktør Philip Wolfgang (SDU), som har været med til at udvikle området, og så var der ellers mulighed for at prøve det hele. Allan Bo, som har udført de imponerende træfigurer havde skænket et lam til indvielsesfesten, og Jens Henrik sørgede for at få det stegt, så det kunne serveres sammen med flødekartofler og andet lækkert tilbehør.

Området står til fri afbenyttelse for alle, og vi håber selvfølgelig, at det både vil blive brugt rigtig meget og passet rigtig godt på.

Der er planer om at etablere et hold med selvtræning og træning m instruktion, men det får I snart nærmere besked om

 

 

.