Købmand og Lokalsamfund
I 2011 og 2012 gennemførte LAG Ringkøbing-Skjern sammen med en række landsbyer i Ringkøbing-Skjern Kommune det lokale projekt ”Fremtidens Detailhandel i Landdistrikterne”. Projektet var en stor succes, og for at kunne dele ud af projektets gode erfaringer har bestyrelsen for LAG Ringkøbing-Skjern søgt og modtaget midler gennem Landdistriktspuljens Forsøgsmidler. Midlerne danner afsæt for projektet ”Købmand og Lokalsamfund” – et initiativ, der gennem videndeling og erfaringsformidling skal understøtte lokale ønsker og initiativer i 10 udvalgte danske landsbyer.
Ore Sogns Lokalråd har sammen med LetKøb søgt om at være med, og vi er blevet udtaget og har fået lov til at være med i projektet. Vi har i første omgang haft et møde med Suzanne Ditlevsen fra Ringkøbing, som kunne fortælle om nogle forskellige ideer, de har fået og prøvet af, og et helt konkret initiativ er blevet, at vi indkalder til:
Købmandskaffe og borgmesterkringle søndag d. 7. september i Skåstrup Forsamlingshus
Programmet bliver som følger:
14.00 Velkomst
14,15 Borgmesteren fortæller om kommunen og lokalsamfundene
14.35 Lokalrådet orienterer om aktuelle sager/projekter
kaffe og kringle
varekurve præsenteres (to varekurve med ens varer indkøbt i LP og Letkøb) Man kan gætte på prisforskellen og vinde et rabatkort til Letkøb
15.00 Revyholdet laver reklame for deres revy to uger senere
15.15 Suzanne Ditlevsen oplæg inkl. præsentation af mulighed for at få en familiekonto
16.00 En række lokale familier, som har handlet 100 % (eller næsten)i Letkøb i en måned fremlægger deres erfaringer.
16.45 Afslutning – kåring af vinder af kurve-konkurrencen
Vi håber, at rigtig mange vil møde op, og at vi får en hyggelig eftermiddag sammen
Karina, Sonja, Brian, Mikkel og Lars
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!